Rejseforsikring USA

Køb en billig rejseforsikring til USA. Beregn prisen nedenfor ved at vælge "Verden med USA/ Canada".

*max 7 pers. på samme police
Alder på rejsende:

Rejseforsikring til USA med fuld dækning inklusiv sygetransport og hjemtransport.

Rejseforsikring USA

Det er ikke alle, der elsker USA, men det er sjældent man møder rejsende, der ikke har haft en fantastisk oplevelse når de har været i landet. Om de rejsende er backpackere, au pairs, udvekslingsstudenter eller bare almindelige turister, vil alle stifte bekendtskab med en mangfoldig kultur, der er meget forskellig fra den danske. Ordsproget ”enhver er sin egen lykkes smed” tolkes her ganske bogstaveligt i mange sammenhænge, og således er egenbetaling til uddannelse, sundhed mv. mere reglen end undtagelsen.
Et andet eksempel (som heldigvis er sjældent) kan være, at du er kommet meget alvorligt til skade i USA og efter flere uger på et amerikansk hospitals intensivafdeling, er du uden for livsfare. Det eneste du tænker på er at komme hjem til trygge omgivelser i Danmark. Din rejseforsikring skal her dække hospitalsudgifterne samt, at du bliver fløjet hjem til Danmark i et ambulancefly med de nødvendige læger og sygeplejersker.
En anden form for hjemtransportdækning, som ofte bliver relevant, aktiveres ved, at en af dine pårørende i Danmark bliver akut syg, kommer alvorligt til skade, eller afgår ved døden. I dette tilfælde vil din rejseforsikring dække, at du bliver fløjet hjem til pågældende og evt. retur til dit rejsemål efterfølgende.
Endeligt er ansvarsdækning også en vigtig dækning - specielt i USA, hvor personlige sagsanlæg er hyppigere og større end i Danmark. Ansvarsdækningen deler man op i to hovedområder:
1) Tingskader
som dækker, hvis en forsikret ødelægger andres ting på rejsen og kan gøres ansvarlig for skaden. Et typisk eksempel er, at man vælter en dyr vase i receptionen på hotellet eller brænder hul i gulvtæppet.
2) Personskader,
hvor forsikringen dækker når forsikrede gøres personligt ansvarlig for skade på anden person. Et typisk eksempel her kan være, at forsikrede falder ned af en trappe og vælter en anden person i faldet, som ligeledes falder og får varigt mén af ulykken.

Skal jeg have en speciel rejseforsikring, når jeg rejser til USA?

Dansk Rejseforsikring har ikke en rejseforsikring, der udelukkende dækker i USA og f.eks. hedder; USA Rejseforsikring. Du kan således ikke vælge landet USA specifikt i vores bestillings flow. Vi har derimod valgt at inddele verden i to forsikringsområder: 1) Verden uden USA/Canada og 2) Verden med USA/Canada (i begge tilfælde er forsikringen uden dækning i følgende lande: Cuba, Iran, Syrien, Nordkorea og Krimhalvøen). USA er det dyreste land i verden at forsikre sig i, og derfor har vi valgt, at du er dækket i alle lande, hvis du vælger USA. Du vælger din destination på i boksen øverst på denne side.

Hvad skal en rejseforsikring til USA dække?

Den vigtigste rejseforsikringsdækning i USA er dækning for lægeudgifter og hospitalsophold. Dernæst, at du kan blive transporteret hjem til Danmark, hvis det bliver nødvendigt - alt sammen på forsikringens regning.
En hjemtransportdækning kan blive relevant i flere tilfælde: F.eks., hvis du er kommet alvorligt til skade under dit USA-ophold og bliver indlagt, men efterfølgende ikke er i stand til at rejse hjem på normal vis. Du har måske brækket ryggen flere steder og skal have en medrejsende læge, der kan passe på dig og give dig smertestillende medicin under flyveturen. Her vil vores forsikring dække udgifterne inkl., at du f.eks. skal kunne ligge ned under hele flyveturen til Danmark.

Hvordan er jeg stillet, hvis jeg kommer til skade i USA?

Hvis du er så uheldig at komme til skade i USA, er noget af det første du bliver spurgt om, hvor og hvorledes du er forsikret. Derfor er det vigtigt, at du medbringer dit policenummer samt telefonnummeret til vores alarmcentral SOS International (+45 70 10 50 50). SOS International har 350 ansatte på Frederiksberg og har åbent 24/7. SOS Internationals erfaring med at hjælpe danskere i udlandet er omfattende, og de har et verdensomspændende netværk, de altid kan trække på.
Ved en tilskadekomst har SOS International flere centrale opgaver afhængigt af skadens karakter. Som noget af det første vil de tjekke og bekræfte skadelidtes dækninger overfor læger, hospital og naturligvis skadelidte selv. Ofte vil SOS International give en såkaldt ”betalingsgaranti” overfor hospitalet og efterfølgende betale regningen direkte til hospitalets regnskabsafdeling således, at den forsikrede ikke behøver at lægge ud selv. En anden vigtig opgave for SOS International er at overvåge behandlingen samt interagere når det er relevant så skadelidte får den bedst mulige behandling og service. En evt. hjemtransport til Danmark vil ligeledes typisk blive varetaget af SOS International.

Syge- og hjemtransport fra USA kan blive dyrt

Når vi konkluderer på det her skrevne, er det oplagt, at USA bestemt ikke er et sted, man skal rejse til uden på forhånd at have købt en ordentlig rejseforsikring - ligegyldigt om rejsen er fire dage til New York eller tre måneder som backpacker. Når noget går galt, er der de fleste gange tale om ubehagelige, men dog overkommelige udgifter til f.eks. stjålet bagage, læge- eller tandlægebesøg. Sjældent går det alvorligt galt på rejsen, men når det gør – og det sker desværre hvert år - så er det vigtigt at have en god rejseforsikring. Udgifterne til hospitalsindlæggelse samt hjemtransport fra USA kan i de værste tilfælde blive på langt over 1 million kr.

Gode råd til valg af rejseforsikring når du rejser til USA

Det kan være svært at finde den perfekte rejseforsikring til en rejse til USA: Hvad er nødvendigt og hvad er ”luksus”, hvis man kan tale om det i forbindelse med rejseforsikring? Her er lidt gode råd: Undersøg markedet og kontakt gerne rejseforsikringsselskabet via mail eller telefon med spørgsmål. Hellere et spørgsmål for meget end et for lidt. Køb forsikringen i god tid således, at du har tid til at gennemlæse det materiale du modtager og evt. stille spørgsmål til det. Hos os kan du altid fortryde dit køb af rejseforsikring, inden du rejser og få alle pengene retur uden gebyr. Kontroller altid, at du som minimum har dækning for sygdom, og hjemtransport og ansvar (person og ting). Tjek derudover om du har valgt den korrekte rejseforsikringsperiode og geografi. Det lyder som et lidt banalt råd, men det er brand ærgerligt at falde på cyklen i Central Park i New York og først der opdage, at man har valgt den forkerte måned eller at forsikringen først starter dagen efter.

Husk at du skal godkendes via et såkaldt ESTA, når du rejser til USA. Læs om reglerne for indrejse på udenrigsministeriets hjemmeside.

Har du ikke fået bestilt rejseforsikring til sommerferien? Bestil online og få policen på email med det samme. Enkelt og sikkert.


Billig rejseforsikring

Stærk assistance med SOS International

Vi har et tæt samarbejde med Danmarks førende skade- og assistanceselskab. SOS International har base i Danmark og assisterer rejsende i hele verden fra alarmcentralen - døgnet rundt, året rundt.


Mere om SOS International

AIG - verdens største forsikringsselskab

Vi er agent for AIG, der er et af verdens største forsikringsselskaber. Når du vælger os, er du forsikret af dem.


Mere om AIG

Hvorfor vælge Dansk Rejseforsikring

Dansk Rejseforsikring er specialister i rejseforsikring – og alt foregår slankt og enkelt online. Du får ingen breve og regninger med posten. Vi er sat i verden for at levere høj kvalitet og maksimal tryghed på rejsen til en knivskarp pris.

Læs mere ...

Spørgsmål & Svar

Du er altid velkommen til at ringe til os og stille spørgsmål omkring rejseforsikring. På linket her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere ...